Indledning

Herværende publikation opregner modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser fra det offentlige og de udbetalte beløb.

 

Primær fokus på indkomsterstattende ydelser

I publikationen er der fokuseret på sociale ydelser, der kompenserer helt eller delvist for fravær af arbejdsindkomst. Disse ydelser gives, når indkomsten bortfalder, hvad enten dette skyldes arbejdsløshed, sygdom eller andet. Nedenstående oversigt indeholder de typer af ydelser, der behandles i publikationen:

·         Offentlig hjælp

·         Arbejdsmarkedsydelse ved ledighed, hjemsendelse og sygdom

·         Dagpenge ved barsel m.v.

 

Publikationens struktur

Publikationen indledes med et overblik over omfanget af de midlertidige indkomsterstattende ydelser, dels i antal modtagere, dels i udbetalte beløb, og deres geografiske fordeling.

 

Der er en række forskelle mellem de typer af ydelser, der skal erstatte bortfalden indkomst. Lovgrundlaget og kriterierne for tildeling m.v. er detaljeret beskrevet for hver enkelt type af ydelse.

 

Opgørelserne er dannet på baggrund af udtræk af data fra de kommunale it-systemer: Der redegøres afslutningsvis for datagrundlaget og databehandlingen samt metodiske problemstillinger.

 

Publikationen viser modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser for perioden 2011 – 2018.

 

Statistikbanken

I statistikbanken er der mulighed for at lave udtræk af socialstatistikken ved at kombinere variable som bopælskommune, ydelsestype, aldersinterval, køn, år samt opgørelsesform (antal modtagere eller udbetalte beløb).